Scan-Kap 99 DM og Træf.

Ifølge planen bliver Corona forsamlingsrestriktionerne hævet til 100 deltagere den 8. juli og til 200 deltagere den 8. august.

Desuden har DS sagt ok til at afholde stævner, såfremt vi overholder myndighedernes krav.

Det betyder at det planlagte DM og Træf i Kerteminde den 13-16 august – BLIVER AFHOLDT!!!

Bespisning m.m. er tilpasset corona reglerne, hvilket bl.a. betyder at der ikke vil være ”smør selv” madpakker. Der kan i stedet bestilles færdige madpakker til at tage med ombord. Det øger prisen lidt, men regeringen har jo også bedt os om at bruge flere penge i sommerlandet.

Tilmeldingen er åbnet og kan findes her Tilmelding til træf og DM

Der mangler lidt småjusteringer, men du kan sagtens tilmelde alligevel - vi håber alle vil gøre det hurtigst muligt.

Indbydelse, program og øvrige stævnedokumenter, samt resultater, vil være at finde under samme link.

Det kan være lidt svært at navigere rundt i manage2sail, så her lige en kort beskrivelse.

Når du har klikket på linket, så vælg Tilmeldte og derefter ”Tilmelding til dette stævne”.
Angiv din email og kodeord hvis du allerede er oprettet – ellers vælges opret konto, hvor email og ønsket kodeord angives og bekræftes via mail.
Find begivenhed – søg efter ”Scan” og vælg Scan-Kap 99 DM og derefter Tilmeld.
Angiv navn m.m. og fortsæt – godkend betingelser.
Vælg skipper og gaster, men før du kan gøre det, skal de oprettes i boksen som vises når der klikkes i et af felterne.
Vælg bekræft når du har været det hele igennem – herefter kommer du til siden hvor bespisning kan vælges (men det kan du også vente med).
Vælg Nets hvorefter du kan vælge ”Betaler senere”.
Tilmelding kan ændres indtil den er betalt, så vent gerne indtil du har alle gaster og ønsket bespisning på plads.

Endelig tilmelding og betaling skal foretages senest 7. august.

Deltagere som kun ønsker at komme til træf, skal ikke betale stævnegebyr, men kan bestille mad (når vi har fået denne mulighed på plads).

Vi tror og håber at rigtig mange Scan-Kap 99 sejlere hungre efter at få sejlet noget ræs og møde hinanden igen.

HUSK: Energi i klassen er lig værdi i kassen.

Mvh/Egon Høeg
Kerteminde Sejlklub

Image00008