Trimguide fra North Sails
Nedenstående er et link til en trimguide fra North Sails, udarbejdet i samarbejde med DEN 129, Frk. Fast (DM i flere omgange).
Trimguide fra Elvstrøm
Nedenstående trimguide er udarbejdet af DEN 147, Sort Sol (DM vinder senest i 2010) og Elvstrøm.
Mastetrim Scan-kap 99 v/Søren Hansen:
Mastefod/placering af mast :
Afstand fra agterkant mast i kahyt til punkt 80 cm op ad agterstag = 552 cm (de 80 cm op ad agterstaget for at komme fri af løjgang ved opmåling)
Rake/mastehældning:
Træk målebånd op i storsejlsfald og juster således at du har 1220 cm til ruf lige bag masten. Så svinger du målebånd ud til hækken og måler ned til præcist dér hvor dækket runder (præcis i den lille afrundings radius midt på hækken) = 1345 cm
Alternativt:
Træk målebånd op i fokkefald til målet viser 1040 cm på dækket lige foran masten. Så svinger du målebånd frem til forstaget og måler helt ned til dækket ved forstag = 1126,5 cm
Spænding på topvant skal være 20 % af BL (dette er ”basetrim”). Alternativt kan måles med tommestok (1 mm forlængelse målt over 200 c m = 5% af BL) 4 mm = 20%
Prebend/permanent bøjning (uden spænding på hækstag) skal være 35-40 mm (Basetrim). Mellemvanter sættes som det sidste og de skal stå meget let. Kun lige rettet ud, men altså selvfølgelig lige ! Resten giver sig selv
Masten står ca 12 mm til styrbord 8det er der vi lander for at båden sejler ens på begge halser). Om det er et fænomen ved vores båd, eller om de alle er lidt højere i SB side ved jeg ikke, men I kan jo lige tjekke ! J
I let luft kan i enklest lette forstaget med 3-4 omgange og omvendt i hård luft spænde med 3-4 omgange. Så har I et enkelt mellemtrim (basetrim) og et gear op og et gear ned !!
Herunder et lidt ældre indlæg om grundtrim af Scan-kappen:
MASTETRIM:
William Friis-Møller stiller sin Nordic-mast således at:
1) Afstanden fra skæring mellem dæk og forstag og til forkant af mastefod (målt via åben forluge) er 380 cm.
2) Masten hviler på agterkanten af mastehullet.
3) Afstanden fra mastetop til overside af fenderlisten på hækken er 1367 cm.
Det skulle give en mastehældning så den er 45 cm (målt ved bommen) mellem mast og en lodlinie fra mastetop.
Topvantene strammes moderat op (ifølge Williams sidste indlæg på generalforsamlingen 1998 gerne hårdt op [red.]).
Undervantene strammes nu således, at masten ikke krummer tværskibs i let til jævn vind (5-7 m/s) med hækstaget korrekt trimmet.
Ved friskere vind trækkes hækstaget yderligere, hvorved luv undervant strammer op, samtidig med at luv topvant slækker lidt af. Masten vil derved krumme positivt tværskibs dvs. at mastetoppen falder mod læ, storsejlets top åbner, og mastens midte går lidt mod luv, hvorved kanalen mellem storsejl og fok åbnes.
Ved svag til let vind, hvor hækstaget slækkes noget af, og luv undervant derved slækkes, vil vindtrykket få mastens midte til at falde lidt til læ med øget dybde i storsejlet til følge.
Ved helt svag vind vil masten stå ret tværskibs.
Jes Gram Hansen har stillet sin Danmast på næsten samme måde:
1) Afstand fra forkant af mastefod til agterkant af hovedskot er 33 cm.
2) Masten hviler mod mastehullets forkant.
3) Afstand fra mastetop til fenderliste på hækken er 1375 cm.
Topvantene sættes håndhårdt med hækstaget hårdt sat. Undervantene sættes så hårdt, at masten mest krummer langskibs fra salingen og opefter, når der hales hårdt i hækstaget.
De to skippere mener som sagt ikke, at de har den store forskel i mastetrim. Der er måske en lille forskel i mastehældning.
William tillader masten at bevæge sig frem i mastehullet, hvorved masten får en vis langskibs krumning på det nederste stykke, mens Jes mere forsøger at begrænse krumningen her.
FOKKETRIM:
De to dominerende faktorer er to gange T - Talent og Timer på vandet. Den første er næppe til at ændre på, og den anden, ja, vi er sikkert mange, der har lysten, men så er der så meget andet, der skal passes. I mangel af ovennævnte to gange T må vi andre for at nærme os det optimale trim sætte vores lid til to andre gange T - Trim og Teknik i Scan-kap’en. Helt let bliver det nu ikke at få ned på tryk, William og Jes trimmer nemlig mest så de synes, at det ser rigtigt og effektivt ud, og så de fornemmer, at båden gør god fart. Men lad os gennemgå nogle af de faktorer, der vigtige for fokketrimmet.
Faldet sættes så løst som muligt, således at forliget ikke rynker. Ved ældre fokke kan det være nødvendigt at hale faldet lidt hårdere for at modvirke at faconen ligger for langt tilbage i sejlet (men det problem har de to skippere jo ikke). Ved varierende vindstyrke skal der jævnligt kompenseres på faldet så der hales ved øgende vindstyrke og omvendt.
Så kommer vi til et af klassens hotte diskussionsemner: fokkens skødepunkt. Langskibsskødepunkt: WFM tilstræber at dybden i sejlet, dvs den procentvise dybde, er den samme for neden som midt i sejlet, og at dybden ligger ved 50%. Slipvinklen eller slipretningen fra agterliget skal være parallel med langskibsretningen, evt. lidt mere åben øverst. Ticklers skal man ikke lægge for megen vægt på, det er vigtigere at sejlet ser rigtigt ud! JGH synes, at den gamle tommelfingerregel om at stille langskibsskødepunktet, så ticklers flyver ens hele vejen op, er udmærket at bruge. Han sejler generelt med fokken lidt fladere i bunden end længere oppe, specielt på fladt vand. Tværskibsskødepunkt: WFM skøder normalt 1/3 ude fra ruffet, fra 12-14 m/s flyttes blokken ud til 2/3 fra ruffet og ved 20 m/s helt ud. JGH skøder normalt måske en anelse længere inde og flytter blokken ud midt på dækket ved 10-12 m/s. JGH mener, at det for en velsammensejlet besætning kan betale sig at justere tværskibsskødepunkt (køre ud) i pust, hvis ellers skødesystemet tillader det. WFM justerer ikke i pust, da han synes, at det bliver for vanskeligt at koordinere med rorsmandens styring.
Så kommer vi til den vigtigste justering af fokken, nemlig skødet. JGH haler skødet så agterliget står 7-8 cm inde på sallingen fra nokken. WFM har normalt agterliget stående ca. 5 cm inde. Ved hård vind og i sø åbnes fokken, så den står nær nokken på sallingen og i kuling slækkes yderligere så agterliget står 10-15 cm udenfor. Ved helt tynd luft åbnes fokken ligeledes ved at slække på skødet og køre skødepunktet ud og tilbage. Begge justerer jævnligt på skødet ved ændringer i vindstyrken, således at fokkens tvist holdes konstant. I bogen "A Manual of Sail Trim" skriver Stuart Walker: "Fokkeskødet er på kryds den vigtigste justering i båden. Det skal altid justeres sidst, når alt andet står som det skal. Selv ændringer på mindre end 1 cm gør stor forskel. Er du i tvivl - så slæk på det". Det sidste er meget på linie med WFM’s grundholdning: Tingene skal stå så løst som muligt, så båden ikke bliver bundet fast, men får lov til frit at sejle fremad.
Til sidst en kommentar ang. sejlpinde: I tynd luft kan WFM godt finde på at skifte den øverste sejlpind ud med en tyndere og evt. sætte spænding på den, mens JGH sejler med de samme.
STORSEJLSTRIM:
Generelt kan man sige, at William Friis Møller og Jes Gram Hansen tænker mere på fart end på højde. De sejler med fladere sejl og mindre tvist end de fleste i klassen. Det giver et større fartpotentiale, men kræver også en mere præcis styring. Større dybde og mere tvist er mere eftergivende for knap så optimal styring. Det er værd at tænke på, inden man kopierer deres trim.
I let luft står skødevognen midt på løjgangen og udhalet ca. 5 cm fra maximum. Når skødet hales vil agterliget i bunden pege lidt mod luv (og bremse båden), men det må det kun gøre ca. op til omkring første pind. Når vinden øger trækkes udhal til maximum og vognen køres lidt mod læ. I kraftigere vind, hvor båden krænger for meget, køres vognen efterhånden ned til kistebænken (JGH) eller til midt på kistebænken (WFM). Samtidig hales hækstaget, så storen bliver helt flad i toppen. I pust røres løjgangen ikke, der styres ud af problemerne og hales i hækstaget.
I tynd luft sejles med moderat ikke for dyb kurve i storen. JGH kan godt finde på at skifte den øverste pind og eventuelt sætte tryk på den.
Når der er så meget sø, at bådens fart begynder at variere, skal sejlet tvistes lidt ved at der slækkes på skødet, samtidig med at der styres lidt lavere. Specielt i let luft kan der slækkes lidt på hækstag og udhal under disse betingelser.
WFM slækker skødet efter en vending, mens båden accellererer, JGH slækker her hækstaget.