Her er en artikel, som jeg begyndte på i 2009, men aldrig fik skrevet færdig! Dengang, efter at have læst- og hørt et par skrækhistorier om ødelagte ruf på Scan-kapper, bestemte jeg mig for at bruge vinterperioden (i 2009, red.) til at undersøge tilstanden af området omkring dæksringen på min egen båd.
Beslagene havde tydeligvis været flyttet til nye huller på et eller andet tidspunkt, og det øverste lag glasfiber var nu ødelagt under flere af dem – sikkert pga. en kombination af (for) kraftig tilspænding og sideværts træk.Umiddelbart så alt fint ud, og der var ingen synlige revner hverken over eller under dæk. En nærmere inspektion afslørede dog et par underlige rande lige under kanten af flere af beslagene. Og ak, efter at have banket/vredet et par af dem ud, viste disse ”rande” sig at være den knapt synlige udkant af en række gamle huller.
|
Figur 2: Området omkring mastehullet, set fra SB mod BB. Alle de gamle beslag er fjernet og hullerne fyldt med polyester med fyldstof. Bemærk skaderne i det øverste lag glasfiber hvor beslagene har siddet! |
Meget bedre stod det ikke til omkring dæksringen, som på DEN 103 var udført i rustfrit stål med en påsvejset krave og en række gennemgående 6mm.-skruer. Nedefra så tætningen ikke helt overbevisende ud, så dæksringen måtte også ud. Godt det samme, for den havde ganske rigtigt
været utæt i længere tid og i styrbord side var hele sandwichlaminatet gået fra hinanden. Heldigvis så finérlaget stadig sundt – omend en anelse fugtigt – ud, så det var ikke for sent!
Efter således at have afmonteret alle beslag, blev båden efterladt til tørring i en uges tid, mens overvejelserne om en ny løsning blev sat ind. Der var flere muligheder: Den gængse ville være at forstærke ruffet og montere nye røstjern, men endnu bedre ville det være at fodblokkene kunne monteres i dæksringen, således at kræfterne kunne overføres til masten gennem en nedholder, og ikke til ruffet. Denne løsning ses bl.a. på X-Yachts’ både – og de nyeste Scan-kapper.
|
Figur 3: Belastning af fodblokkene som funktion af vindstyrken. Flg. sejlarealer er benyttet: Storsejl 23,23 kvm., fok 21,48 kvm. og spiler 73 kvm. |
En beregning af belastningerne viste ikke overraskende, at spilerfaldet pga. det store sejlareal er det hårdest belastede (se Figur 3), og i runde tal skal der på Scan-kap dimensioneres efter en maksimal arbejdsbelastning på op mod 1.000 kg.
Nu er det nok de færreste der sætter spiler i over 15 m/s, men det er alligevel vigtigt at skelne mellem arbejdsbelastning og brudstyrke for at sikre, at det materiel, der vælges, fungerer optimalt. Mange blokke tåler faktisk ikke mere end 4-500 kg. ”max. workload” og dén belastning nås allerede omkring 9 m/s – som jo er helt almindeligt sejlvejr i Danmark. Den samlede belastning på dæksring osv. er summen af træk fra diverse fald plus pres fra masten, ergo skal der ”noget til”!
Den håndlavede løsning appellerede mest, idet man burde kunne få god økonomi ud af at genbruge den eksisterende dæksring og simpelthen montere et underlag til montage af fodblokkene. Ergo blev der produceret en tegning og udvalgt et par potentielle leverandører (smede). Efter noget tid måtte denne løsning dog forkastes, da prisen løb op i små 4.000 kr., hvilket var over dobbelt så meget som den standardløsning fra Nordic Mast, som således blev valgt. Håndarbejde er dyrt!
Næste trin var at reparere skaderne i gelcoaten og lime ruffet sammen igen. Hullerne blev fyldt med polyester iblandet fyldstof og ruf-sandwichen blev limet med 12-timers epoxy under kraftig sammenpresning med adskillige store skruetvinger. Dernæst blev der skåret ud til den nye dæksring (som er rektangulær) og efter slibning, ny topcoat og polering stod området som nyt. Den nye dæksring blev monteret med et antal øjebolte, skruet på nedefra med undersænkede 8mm maskinskruer. De er så stærke, man kan løfte hele båden i dem.
Figur 4: Sådan skal det se ud! Billedet er fra 2016
Den nye dæksring er udstyret med 2 nedholdere, der griber rundt om overkanten af hullet og er fæstnet ca. 25 cm. nede af masten med en gennemgående bolt. Dermed er trækket fra faldene i masten forankret i netop masten og ikke i ruffet. Som fodblokke til faldene har jeg valgt de klassiske glidelejeblokke fra OH Marine. De er billige og ikke til at flå i stykker.
Efter 7 sæsoner kan jeg konkludere, at løsningen ikke blot var/er holdbar, men også fuldt ud har indfriet kravene til fleksibilitet. Der har i denne periode været eksperimenteret med flere forskellige fald-føringer, før jeg nåede frem til den ovenfor viste konfiguration. Den sidste tilføjelse er indhalene, som er lave i 6mm. SK75. Dem vender jeg måske tilbage til en anden gang.
God fornøjelse!
Erik Stangerup, DEN 103, 2017